Race / Tibetaner

Tibetaner

Racebeskrivelse Tibetansk Terrier

dens væsen er kærligt
den har ”humoristiske sans”
den er tolerant overfor børn
den kan tænke selv
den har en sjælden evne til at tilpasse sig
den fungerer let som et velintegreret familiemedlem!
Mentalitet

En Tibetansk Terrier er ikke en terrier, men en vagt- og hyrdehund. Vagtsom er den, men den gør ikke vedvarende og den er aldrig stridbar. Den er en selskabshund, som elsker selskab. En intelligent, glad og selvbevidst familiehund, som det er en fornøjelse at leve med. Den er ikke specielt krævende, men elsker at deltage i alle familiens gøremål. Dens evne til at opfatte, hvad der forventes af den og at tilpasse sig, er stor. Den er hengiven og overbærende over for børn. Den skal opdrages venligt og konsekvent.


Udseende

Den Tibetanske Terrier er middelstor, kvadratisk og langhåret hund. Den højtansatte hale bæres i krølle over ryggen. Den har et robust og harmonisk udseende, og udtrykket er beslutsomt. Dens smukke og kærlige brune øjne er delvis gemt under den lange dobbelte pels.
En velbygget Tibetansk Terrier bevæger sig ubesværet med stor smidighed. Den er adræt og springer gerne.
Højden er 35 - 41 cm. Tæver en smule mindre. Vægten er 8 - 13 kg. Alle farver er tilladt undtagen lever- og chokoladebrun eller merle.


Pelspleje

En velsoigneret Tibetansk Terrier er en fryd for øjet! Har man sagt ja til at dele tilværelsen en Tibetansk Terrier, så har man også sagt ja til nogle timers pelspleje hver uge. Det er ikke vanskelligt, men kræver blot lidt tålmodighed.


Oprindelse

Den Tibetanske Terrier kan føres mere end 2000 år tilbage. Den stammer fra Tibet, "Landet på Verdens Tag". De barske geografiske og klimatiske forhold har været med til at udvikle en race, som er særdeles robust og hårdfør. De tibetanske nomader havde både Tibetanske Terrier og de større Mastiffer. De blev brugt som vagt- og hyrdehunde. De små gøede, når der var fare på færde for at vække de store, som så kunne tage kampen op. På klostrene blev hundene brugt som vagthunde og som selskab for munkene.
Det tibetanske folk var - og er buddhister. De behandler medmennesker og dyr med stor respekt, medfølelse og godhed. Det kommer også til udtryk i deres omtale af deres Tibetanske Terriere som "The Little People". En velvalgt betegnelse for en hund med så mange menneskelige egenskaber.
Vi skal tilbage til 1920'erne før de første Tibetanske Terrier kom til Europa. I 1939 kom de første to Tibetanske Terrier til Danmark, importeret fra England at N.C. Ellehage.


Et ældre citat

En af racens pionerer i Danmark, Henning Skjernov, gav for mange år siden følgende portræt af den Tibetanske Terrier:
"Det er nogle fantastiske charmerende små fyre, hårdføre og sunde som få andre racer. De trives lige vel ved 30 grader varme som ved 30 grader kulde og sne, og noget af en forklaring herpå er nok det, at racen er bevaret ren og uden indkrydsninger gennem mere end 2000 år. De er yderst trofaste mod deres herskab og vidunderlige små vagthunde. De "slår alarm", men kunne aldrig finde på at fortsætte med en vedholdende gøen. De ser fremmede an med en vis reservation og tilpas skepsis. Det er ikke enhver gæst og besøgende, de accepterer; de foretrækker at sidde i tilpas afstand og studere og vurdere en sådan person, men aldrig vil en Tibetansk Terrier være ondskabsfuld eller bidsk.
I opdragelsen og omgangen med den skal man blot erindre sig, at den er en asiat, og at høflighed og kultur er baseret på årtusinders traditioner. Derfor bør man "bede" sin tibetanske hund om at gøre det, man ønsker af den, og den vil med glæde sætte alt ind på at være sin herre til velbehag. Det sidste og eneste man aldrig skal, er at slå den. Det vil blot fylde den med en overbærende, stilfærdig undren og foragt".



Racestandard
Tibetansk Terrier

Oprindelsesland: Tibet (China).

Protektion: Storbritannien.

Anvendelse: Selskabshund.

Klassifi kation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde og dværghunde), Sektion 5 (Tibetanske racer). Uden brugsprøve.

Kort historisk resume

På trods af navnet er den Tibetanske Terrier ikke en terrier, men en hyrdehund. Fungerede også som vagthund for handlende, der rejste frem og tilbage til Kina. Den klarede sit job fint, ikke så meget på grund af størrelsen som på grund af den ærefrygt den indgød. Man mener, at racen er den oprindelige Hellige Tibetanske Hund. Det siges at racen er endnu livligere end de andre tibetanske racer i Gruppe 9, og dens energi og entusiasme skaber ligevægt i dens færdigheder som miniature vagthund, noget i retning af en lille Old English Sheepdog.

Helhedsindtryk

Robust, middelstor, langhåret, med ret kvadratisk kontur.

Vigtige proportioner

Længden fra skulderspids til halerod er den samme som skulderhøjden.

Temperament

Livlig og godmodig. En trofast ledsager med mange tiltalende træk. Frimodig og årvågen, intelligent og modig, hverken arrig eller stridbar. Er tilbageholden over for fremmede.

Hoved

Hovedet er rigeligt beklædt med lang pels, som falder fremover, men ikke dækker over øjnene og ikke påvirker hundens mulighed for at se. Underkæben har et lille skæg, som ikke må være for rigeligt. Tilsammen giver det et beslutsomt udtryk.

Skalle: Middellang, hverken bred eller grov. Den bliver gradvis lidt smallere fra ørerne mod øjnene og er hverken kuplet eller helt flad mellem ørerne.

Stop: Markeret foran øjnene, men ikke overdrevet.

Næse: Sort.

Næseparti: Kraftig. Længden fra øjnene til næsespidsen er den samme som fra øjnene til nakkeknuden.

Kæber, bid: Underkæben er veludviklet. Fortænderne er placeret i en let bue, med regelmæssige mellemrum, og stillet lodret i kæben.

Saksebid eller omvendt saksebid.

Kinder: Kindbenene er buede, men ikke så kraft igt udviklede, at de virker fremstående.

Øjne

Store og runde, hverken udstående eller dybtliggende, placeret ret langt fra hinanden. De er mørkebrune med sorte øjenrande.

Ører

Hængende, båret ikke alt for tæt ind mod hovedet. De er V-formede, ikke for lange, ansat ret højt oppe på siden af skallen og rigeligt beklædt med lange hår.

Hals

Stærk, muskuløs, af middel længde, hvilket gør det muligt at bære hovedet højere end ryggen og give et balanceret helhedsindtryk. Halsen fl yder ind mellem de velansatte skuldre.

Krop

Muskuløs, kompakt og kraft fuld..

Overlinie: Lige.

Lænd: Kort, let hvælvet.

Kryds: Lige.

Bryst: Temmelig hvælvede ribben med brystdybde til albuer, når godt bagud.

Hale

Middellang, ret højt ansat og båret muntert i en krølle op over ryggen. Meget rigeligt beklædt med lange hår. Et knæk nær halespidsen ses ofte og er tilladt.

Lemmer

Forpart

Helhedsindtryk: Rigelig pels.

Skuldre: Vel tilbagelagte og af god længde.

Overarm: Af god længde og skråtstillet.

Underarm: Lige og parallelle.

Mellemhånd: Let skråtstillet.

Poter: Store og runde, beklædt med meget rigelig pels, også mellem tæer og trædepuder. Hunden træder godt ned på trædepuderne, og poterne er ikke hvælvede.

Bagpart

Helhedsindtryk: Rigelig pels, muskuløs. Velvinklede knæ og lavt ansatte haser, som giver en lige toplinie og godt fraskub.

Knæ: Velvinklede.

Haseled: Lavt ansat.

Bagpoter: Som forpoterne.

Bevægelse

Jævn og ubesværet med god rækkevidde og kraft fuldt fraskub. I skridt og trav må bagbenene ikke spore mere snævert eller bredt end forbenene.

Pels

Hårlag: Dobbelt pels. Underpelsen er fi n og uldagtig. Dækpelsen er rigelig og fi n, men hverken silke- eller uldagtig. Pelshårene er lange, enten lige eller bølgede, men ikke krøllede.

Farve: Hvid, golden, cream, grå eller røgfarvet, sort, flerfarvet (parti-colour) eller trefarvet (tricolour). Praktisk talt er enhver farve tilladt undtagen lever- eller chokoladebrun.

Størrelse

Skulderhøjde for hanner 36 – 41 cm. Tæver er en smule mindre.

Fejl

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens

omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende.

Diskvalificerende fejl

• Aggressive eller for sky hunde.

• Enhver hund, der klart viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk

• Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

• Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.

Dansk Kennel Klubs bemærkninger:

• Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

• Standarden udgivet af FCI 24.06.2015

• Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité december 2016

NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK juli 2012
Kattrup | Bakkeager 26 3200 Græsted, Bretagnevej 11 3100 Hornbæk - Danmark | Tlf.: +4522539274 | lepadianshvalpe@gmail.com