Beskrivelse af Coton
Coton De Tulear stammer oprindeligt fra havnebyen Toliara på Madagaskar, som var et tilholdssted for datidens pirater, der brugte hunden som skibshund. Man mener, at racen er opstået ved en blanding af europæiske Bichons som tilbage i middelalderen er kommet til øen med europæerne og sejlskibene, og som siden har blandet sig med lokale hunde. Men også racer som Bedlington Terrieren (deraf den buede ryglinje) og Briarden er at finde i racens aner.
Hundene har igennem århundreder levet vildt på øen, og det har været med til at give en sund, livlig, muskuløs og klog lille hund, der har skullet klare sig i de barske tropiske omgivelser Madagaskar byder på.
Den lille hund har været meget populær siden den kom til Danmark i 1990. Racen blev officielt anerkendt i 1971. Coton de Tulearen er en del af bichon-gruppen, der blev udbredt til mange kontinenter af det spanske imperium i det trettende århundrede. Den er også Madagaskars nationalhund.
I Danmark og Europa er racen oftest helt hvid. I USA ses racen ofte med hvid pels med grå eller brune pletter. Pelsen er helt speciel og kræver meget – og den rigtige – pleje. Ellers får hunden filt i pelsen, og det kan være nødvendigt at klippe pelsen af den.
Coton de Tulear er en livlig, meget klog og lærenem lille hund, som knytter sig tæt til sin familie. Den udtrykker sig med en stor variation af lyde. Den elsker at arbejde og både lydighed, men også agility og rally (lydighed på en bane) vil være sjove aktiviteter for en coton. Og så kan en Coton de Tulear ikke få nok af at bruge hovedet, den lærer utrolig let masser af små cirkus-kunster. Som race er den imødekommende og glad for alle i husstanden inkl. andre husdyr. Også fremmede bliver budt hjertelig velkommen af den lille hvide hund.
Cotonen er en lille hund, som størrelsesmæssigt varierer fra 22 – 28 cm i højden og 3,5 – 6 kg (en del hanhunde når også de 7 kg) i vægt, og så er den utrolig hurtig, adræt og fuld udvokset for det meste meget udholdende.
Selvom den gerne nyder en hyggestund i sofaen og i sengen (hvis den må), skal man regne med den fuldt udvokset har brug for ca. 1 – 1½ times motion om dagen.
Pelsen består udelukkende af dækhår med den karakteristiske bomuldsagtige struktur. Der er ingen underuld. Pelsen bliver 8 – 10 cm lang og har ingen fældeperioder, men den kræver pelspleje!
Hvis man anskaffer sig en bomuldshund, så skal man sætte sig ind i, hvad pelsplejen kræver, og regne med det tager mellem 1 – 5 timer ugentligt at passe en coton i fuld pels.
Cotonpelse kan være forskellige i struktur, det er helt normalt, og derfor er det også forskelligt, hvor krævende pelsen er at passe. Hvis tiden ikke er til pelspleje, skal man fra hvalpen er helt lille, vænne den til at blive klippet hos hundefrisøren i et sødt hvalpeklip. Alt efter hvor kort pelsen ønskes, skal den klippes mellem 3-6 gange årligt. En kort pels kræver også pelspleje men selvfølgelig i mindre omfang.
Pelsen er overvejende hvid. Dog fødes mange hvalpe med farvede pletter fra cremefarvede over det mørkebrune til sort. Som pelsen vokser blegner disse farver, og den fuldvoksne hund, viser højst champagne eller grå aftegninger i pelsen.
Racen går for at være allergivenlig. Hvorfor det forholder sig sådan, ved videnskaben (endnu) ikke.
Men faktum er, rigtig mange hundeallergikere tåler livet sammen med en Coton de Tulear.
Nogen mener, at det er fordi den ikke fælder eller har underuld og derfor danner den ikke skæl, som ofte er årsagen til allergisk reaktioner. Men da årsagen kan også være, at proteinet, som hundens pels, skæl og hud etc. er opbygget af, har en anden struktur end på andre hunde, og at det er derfor, hunden i mange tilfælde ikke fremkalder allergi. Coton'en har ikke pels som andre hunde, men "bomuldshår" som coton også henviser til.
Hvis man vil afprøve om man tåler hunderacen, er det en rigtig god ide at besøge et hjem, hvor der kun er en hund.
På den måde får man et realistisk billede af allergipåvirkningerne, og det er en rigtig god ide at prøve at besøge et coton-hjem flere gange for at teste reaktionerne, når man aer, lader hunden slikke sig på hænderne, man gnider sig i øjnene osv.
Hvis man vælger at besøge en opdrætter med flere hunde og hvalpe for at teste reaktionerne, vil allergi-påvirkningerne være massive, og nogen kan måske få et ”falsk” billede af om de tåler racen eller ej.
Racebeskrivelse
FCI standard for Coton de Tulear
FCI Standard Nr. 283
04.02.2000 (EN) (ORG 25.11.1999)
COTON DE TULEAR
Oprindelsesland: Madagascar
Protektion: Frankrig
Anvendelse: Selskabshund
Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde),
Sektion 1.2 (Coton de Tuléar)
Uden brugsprøve
Historie:
Introduceret i Frankrig længe før sin officielle godkendelse i 1970, har denne
nyankomne race fra Madagascar hurtigt vundet en fremtrædende plads blandt landets
små hunde. I dag er den vidt udbredt over hele verden.
Helhedsindtryk: En lille selskabshund med lang, hvid pels af bomuldsagtig struktur. Dens øjne er runde og mørke – med et livligt og intelligent udtryk.
Proportioner:
Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 2 til 3.
Forholdet mellem hovedets og kroppens længde er som 2 til 5.
Forholdet mellem skallens og næsepartiets længde er som 9 til 5.
Temperament: Muntert, stabilt væsen og omgås meget fint med både mennesker og andre hunde. Den kan således tilpasse sig perfekt til enhver livsstil. En Coton de Tuléar's
temperament er et af racens vigtigste, karakteristiske træk.
Hoved: Kort og set fra oven trekantet
Skalle: Set forfra let hvælvet og temmelig bred i forhold til længden. Øjenbrynsbuerne er kun
let udviklede, og pandefuren er svag. Nakkeknude og nakkekam er kun let markerede.
Kindbensbuerne er veludviklede.
Stop: Kun let markeret
Næse: Ligger i forlængelse af næseryggen. Den er sort, men tolereres brun. Næseborene er
godt åbne.
Næseparti: Lige
Læber: Tynde og stramme af samme farve som næsen
Kæber, bid: Regelmæssigt placerede tænder. Saksebid, tangbid eller omvendt saksebid uden at miste kontakten mellem fortænderne. Manglende P1 reducerer ikke bedømmelsen, og
M3 tages ikke i betragtning.
Kinder: Tørre
Øjne: Nærmest runde, mørke og levende. De er ansat langt fra hinanden. Øjenrandenes
pigment er sort eller brunt – alt efter næsefarven.
Ører: Hængende, trekantede, ansat højt på skallen med tynde spidser. De bæres tæt ind til
kinderne og når til mundvigen. De er dækket af et hvidt hårlag, der kan have svage
nuancer af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår, der virker grå), eller et
rødgult skær (en blanding af hvide og fauve pelshår, der giver et rødligt – lemon
indtryk).
Hals: Meget muskuløs og let buet. Halsen er godt indpasset i skulderpartiet. Halsens længde
er 1/5 af kropslængden. Huden er stram uden løst skind ved struben.
Krop: Overlinien er ganske let hvælvet. Hunden er længere end høj.
Manke: Kun let fremhævet
Ryg, lænd: Fast ryg med ganske let hvælvet overlinie. Lænden er meget muskuløs.
Kryds: Skråtliggende, kort og muskuløst
Bryst: Veludviklet og når godt ned til albuerne. Det er langt med godt hvælvede ribben.
Underlinie: Bugen optrukken – men ikke overdrevent..
Hale:
Lavt ansat i forlængelse af rygsøjlen
I hvile: Hængende ned forbi haseleddet med opadbuet spids
Under bevægelse: Båret muntert i en bue op over ryggen med spidsen pegende
mod nakken, manken, ryggen eller lænden. Hos hunde med rigelig pels kan
spidsen hvile på ryg og lænd.
Lemmer:
Forpart: Forbenene er lodrette.
Skulder, overarm: Skråtliggende, muskuløse skuldre med en vinkel skulderblad/overarm på ca. 120º. Skulderblad og overarm har omtrent samme længde.
Underarm: Underarmene er lodrette og parallelle. De er godt muskuløse med gode benstammer. Underarm og overarm er omtrent lige lange.
Håndrod: Ligger i fortsættelse af underarmens linie
Mellemhånd: Solid og set fra siden ganske let skråtstillet
Forpoter: Små, runde af form med tæt sluttede og hvælvede tæer. Pigmenterede trædepuder.
Bagpart: Bagbenene er lodrette. Vildkløer ønskes ikke, men tilstedeværelsen vil ikke påvirke
bedømmelsen. NB: det er forbudt at fjerne vildkløer i Danmark.
Overlår: Med kraftig muskulatur. Vinklet ca. 80º mod hoftebenet
Underlår: Skråtstillet – vinklet ca. 120º mod overlåret
Haseled: Tørt og godt markeret. Hasevinkelen ca. 160º
Mellemfod: Lodret stillet
Bagpoter: Som forpoterne
Bevægelse:
Fri og let, ikke særlig jordvindende. Under bevægelsen – der ikke må vise nogen
uregelmæssighed – forbliver ryggen fast.
Hud:
Tynd, stram overalt på kroppen. Den er rosafarvet og kan være pigmenteret.
Pels:
Hårlag: Dette er et af de mest betydningsfulde træk, som også racens navn er afledt af. Pelsen er meget blød og fjedrende, bomuldsagtig, aldrig hård eller strid. Hårlaget er tæt og
rigeligt og kan være let bølget.
Farve: Grundfarven er hvid. Et anstrøg af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår) eller
rødgult (en blanding af hvide og fauve pelshår) er tilladt på ørerne. Sådanne nuancer
andre steder på kroppen kan tolereres, såfremt de ikke ændrer det generelle indtryk af
hvid pels – men de er ikke ønskelige.
Størrelse:
Skulderhøjde: Hanner 26 til 28 cm - Tæver 23 til 25 cm
Der gives en tolerance på 2 cm over og 1 cm under disse mål.
Vægt: Hanner fra 4 kg til højst 6 kg
Tæver fra 3.5 kg til højst 5 kg
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på
hundens sundhed og velbefindende
Alvorlige fejl:
Skalle: Flad, for hvælvet eller smal
Næseparti: Ukorrekt forhold skalle/næseparti
Øjne: Lyse, for mandelformede. Entropion, ektropion. Udstående øjne
Ører: For korte, med for kort hårlag, bagudfoldede (rosenører)
Hals: For kort, ikke fri af skuldrene, for tynd
Overlinie: For hvælvet, hængende
Kryds: Vandret, smalt
Skuldre: Stejle
Lemmer: Ind- eller udaddrejede poter, løse albuer, haserne for bredt eller for
snævert stillede, generelt stejle vinkler.
Pels: For kort, for bølget, krøllet
Pigmentering: Delvis manglende eller for lyst pigment på øjenrande og læber.
Forkert farvet næse – delvis upigmenteret
Diskvalificerende fejl:
Aggressive eller for sky hunde
Enhver hund, der viser tydelige fysiske eller psykiske abnormiteter, skal
diskvalificeres.
Type, generelt:
Manglende type (de karakteristiske træk er utilstrækkelige, således at hunden som
helhed ikke tilstrækkeligt svarer til andre eksemplarer af racen).
Størrelse og vægt uden for standardens grænser
Type-detaljer:
Næseryg buet
Øjne udstående (tegn på dværgvækst), for lyse, glasøjne
Ører helt eller halvt rejste
Halen når ikke til haseleddet, for højt ansat, helt oprullet (i en lukket ring), ligger
fladt mod ryggen eller mod låret, båret lodret opad. Haleløshed
Hårlaget atypisk, krøllet, uld- eller silkeagtigt
Pelsen med kraftige aftegninger. Enhver sort aftegning
Total pigmentmangel på øjenrande, næse eller læber
Afvigelser:
Overbid eller underbid uden kontakt. Lodret afstand mellem fortænderne i over- og underkæben
Tandmangler ud over P1 eller M3
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør
anvendes i avlen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Ω Ω Ω
Standarden udgivet af FCI 4 FEBRUAR 2000
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
MARTS 2016
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i JULI 2000 ¤ ¤ ¤