Anni Antons ejer har skrevet lidt om Anton
Anton elsker alle, og alle elsker Anton!
Lasse og jeg var helt enige om, at vi ikke skulle have en han i huset, da vi også havde tæver. Men da han var 7 måneder gammel, kom Anton på besøg. Vi kiggede bare på hinanden, og så var det besluttet. Anton skulle være vores. Og vi har ikke fortrudt det et eneste sekund.
Anton er en fantastisk personlighed. Han er en meget stolt hund, har masser af humor, er meget rolig og gøer ikke unødigt og er usædvanlig flink ved alt og alle. En afslappet hund uden at være kedelig på nogen måde.
Når pigerne af og til diskuterer det ene eller det andet, går Anton aldrig med til pigernes tåbeligheder. I stedet går han stille og roligt mellem dem eller inviterer dem til at lege. Han distraherer dem og sørger for, at freden genoprettes. Han kan ikke lide slagsmål.
Han er pigernes ukronede darling. Intet kan ske med Anton. At de nogle gange kan lege lidt hårdt med ham, er en anden sag. Anton holder sig nu heller ikke tilbage fra af og til at lege lidt hårdt med pigerne.
Anton er glad på mine og min mand Lasse's vegne, men Anton og jeg har et helt særligt bånd. Hver aften griber han fat i min pude, lægger sig ved siden af mig og kigger bare på mig, vil gerne kæle og snakke lidt om dagen, der er gået, inden han går i seng. Hvis der sker noget udenfor i løbet af natten, der kan true mig, står han bredt og kraftfuld foran døren og annoncerer med dyb stemme, at ingen kommer ind her.
Udseendemæssigt er Anton en klassisk tibetaner. Velvinklet overalt og uden de ekstremer, vi nogle gange ser i racen.
